Skrevet af Peter Leth Nissen, cand.scient.
De fleste har hørt om den berygtede diskusprolaps og kender måske nogen, der har haft en – eller har selv oplevet det. Desværre har mange gennemgået uhensigtsmæssige forløb, der har resulteret i langvarige smerter eller unødvendige operationer. Heldigvis har vi i dag langt bedre viden om, hvordan diskusprolapser bør håndteres. I denne artikel gennemgår vi den nyeste viden på området.
Hvordan føles en diskusprolaps?
Hvad skal man være opmærksom på, når man har en diskusprolaps?
Skal jeg have en scanning hvis der er mistanke om en diskusprolaps?
Hvad må man ikke, når man har en diskusprolaps?
Skal man opereres, når man har en diskusprolaps?
Kan en diskusprolaps gå væk af sig selv?
Kan man skubbe en diskusprolaps på plads igen?
Må man træne, når man har en diskusprolaps?
Hvordan behandles en diskusprolaps?
Hvad kan man selv gøre, når man har en diskusprolaps?
Jeg har stadig ondt flere måneder efter min diskusprolaps – hvad betyder det?
Imellem hver af vores ryghvirvler findes der nogle stærke bruskskiver. I midten af disse bruskskiver findes en gelélignende masse kaldet nucleus pulposus. I nogle tilfælde kan denne gelémasse trænge ud gennem bruskskiven, hvilket kan udløse en biokemisk reaktion, der kan irritere den nærliggende nerve. Dette kan resultere i forskellige symptomer, hvoraf nogle kan være yderst ubehagelige.
Symptomerne på en diskusprolaps varierer afhængigt af placeringen og en række individuelle faktorer. Nogle oplever stærke smerter, mens andre slet ikke bemærker noget. Faktisk har op mod halvdelen af alle voksne mindst én diskusprolaps uden at vide det. Dette skyldes, at selve prolapsen ikke nødvendigvis gør ondt i sig selv – smerterne opstår primært, hvis den geléagtige masse kommer i kontakt med en nerve. Hvis dette sker, kan det medføre skarpe udstrålende smerter i arm eller ben, alt efter hvilken nerve er påvirket. Derudover kan man opleve følelsesløshed, prikkende fornemmelse eller nedsat muskelkraft i de berørte områder. I mere sjældne tilfælde kan en prolaps forårsage problemer med at kontrollere urin eller afføring,
I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med en scanning ved mistanke om en diskusprolaps. Det kan virke logisk og måske endda betryggende at få en MR-scanning for at bekræfte diagnosen, men resultatet har ikke betydning for behandlingen. I de fleste tilfælde vil man starte med konservativ behandling uden en scanning, og hvis der er fremgang i behandlingen, undlades scanningen helt. Hvis der derimod er manglende fremgang eller forværring under forløbet, vil man revurdere behovet for en scanning.
Hvis du mistænker, at du har en diskusprolaps, vil vi altid anbefale dig at kontakte en sundhedsprofessionel og få en grundig udredning. Særligt bør du være opmærksom på følgende:
Der er som udgangspunkt ingen aktiviteter, der er direkte forbudte ved en diskusprolaps. Det kan dog være nødvendigt midlertidigt at reducere mængden eller intensiteten af aktiviteter, der forværrer symptomerne, og gradvist øge aktivitetsniveauet, efterhånden som symptomerne aftager. Det handler derfor ikke så meget om, hvad man ikke må, men snarere om, hvor meget man kan klare på det gældende tidspunkt. Noget af det værste, man kan gøre, er at blive inaktiv – selvom det kan være fristende, når man har ondt.
Nej, langt de fleste diskusprolapser kræver ikke operation. Tidligere var kirurgi en mere udbredt behandlingsmetode, men i dag ved vi, at de fleste prolapsforløb kan håndteres med konservativ behandling. Operation overvejes kun i tilfælde af alvorlige neurologiske symptomer, såsom vedvarende lammelser eller problemer med at kontrollere urin eller afføring. Hvis symptomerne ikke forbedres gennem konservativ behandling, vil man overveje kirurgi.
Ja, kroppen vil som udgangspunkt hele en diskusprolaps over tid, ligesom den kan hele andre skader som for eksempel ved et sår på huden. Dette kan tage uger til nogle måneder, men den rette behandling og vejledning vil de fleste opleve gradvist forbedring og til sidst blive helt symptomfrie. Til trods for hvad der virker logisk, så har de største prolapser faktisk større tendens til at forsvinde af sig selv.
Nej, en diskusprolaps hverken kan eller skal skubbes på plads. Myten om at en diskusprolaps skal „skubbes på plads”, stammer sandsynligvis fra den engelske betegnelse for diskusprolaps slipped disc, men dette er misvisende. En diskusprolaps bør snarere forstås som en punktering, hvor gelémassen, der oprindeligt ligger inde i diskusskiven, trænger ud og derved påvirker den nærliggende nerve. Kroppen vil i stedet gradvist nedbryde og fjerne den gennembrudte gelémasse, på samme måde som et blåt mærke forsvinder over tid. Nogle har måske fået specifikke øvelser af en fysioterapeut, med det formål at skubbe diskusskiven på plads igen. Disse øvelser kan ofte give lindring, men lindringen skyldes altså ikke at prolapsen ”skubbes på plads”, men at bevægelse i sig kan give lindring.
Ja, træning er en vigtig del af behandlingen af diskusprolaps, også i den akutte fase. Fysisk inaktivitet kan forværre smerter og forsinke helingen. Det er dog vigtigt at starte forsigtigt og tilpasse træningen til den individuelles niveau og behov. Øvelser, der lindrer smerterne, kan med fordel anvendes, mens provokerende øvelser eller aktiviteter midlertidigt begrænses. En sundhedsprofessionel kan hjælpe med at finde nogle øvelser og give dig individuelt tilrettelagt træningsvejledning.
I den tidlige og akutte fase af en diskusprolaps kan der med fordel anvendes tiltag som:
Fysisk aktivitet kan for nogle være ubehageligt i den tidlige fase, men er som udgangspunkt helt ufarligt og gavnligt for helingsprocessen. En tommelfingerregel kan være at smerten gerne skal være faldet til ro igen inden for 30 minutter efter endt aktivitet.
I den senere behandlingsfase af en diskusprolaps vil man gradvist øge aktivitetsniveauet efterhånden som symptomerne forbedres. Derudover vil man tilføje tiltag som:
I sjældne tilfælde kan kirurgi være nødvendig, men for langt de fleste vil en veltilrettelagt behandlingsplan være den bedste løsning.
Ud over at forblive fysisk aktiv kan du optimere helingsprocessen ved at:
Nogle mennesker oplever symptomer i flere måneder eller endda år efter, at deres diskusprolaps er opstået. Det kan umiddelbart give mening at tænke, at smerterne skyldes, at prolapsen ikke er helet, men det er sjældent tilfældet. I nogle tilfælde kan en diskusprolaps føre til uhensigtsmæssige ændringer i nervesystemet, som fastholder smerten og giver en vedvarende fornemmelse af, at prolapsen stadig er til stede. Disse ændringer kan resultere i langvarige smerter, der fortsætter længe efter at selve diskusprolapsen er helet. Når dette sker, kræver det en anden behandlingstilgang, hvor fokus ikke længere er på selve prolapsen, men på smerten og ændringerne i nervesystemet.
Hos Træningshulen er vi specialiserede i behandling af diskusprolapser i både lænd og nakke. Vores erfarne fysioterapeuter skræddersyr en individuel behandlingsplan, der kombinerer effektive øvelser, smertelindrende teknikker og professionel vejledning. Vi har stor erfaring med at hjælpe personer i både den akutte fase og under genoptræning efter diskusprolaps. Uanset om du ønsker personlig konsultation eller holdtræning, er vi klar til at støtte dig på din vej mod en bedre hverdag.
